Kom i gang

Sådan kommer du igang

Modelflyvning er underlagt lovgivning ang. droner vedtaget i folketinget.

Derudover har kommunen lagt visse begrænsninger for udøvelse af modelflyvning. Det betyder, at vi har et stort ansvar over for myndighederne. Vi vil derfor gerne se nye medlemmer lidt an, inden vi optager dem i klubben

Vi opfordrer dig til at komme ud på pladsen og hilse på os, og tag gerne dit fly med (hvis du har et), så finder vi ud af, hvordan du kommer til at flyve i Borup Modelflyvere. Har du ikke et fly så har vi et træningsfly fly du kan låne

Nye uerfarne medlemmer starter med en såkaldt lærer/elev opsætning, ligesom i en skolevogn, så instruktører kan overtage kontrollen, hvis noget går galt. Når du kan bestå en simpel flyve prøve, bliver du frigivet til soloflyvning.

 Kontingentet i BMF er kr.800 pr år, (unge under 18 år Kr. 400) med kr. 200 i indmeldelsesgebyr.

Det er også et krav, at man er medlem af Modelflyvning Danmark. Kontingent er her kr.600 med kr. 100 i indmeldelsesgebyr.  Gennem Modelflyvning Danmark har vi den obligatoriske ansvarsforsikring.

Er det en dyr hobby? det bestemmer du selv. Du kan komme godt i gang for 2000-3000 kr. og lidt billigere, hvis du finder en god brugt sender, og et velegnet fly. Vent gerne med at investere i grej, til du har talt med folk i klubben. Det er vigtigt, at det første fly er begynder venligt.

Modelflyvning Danmark har et forum, hvor medlemmer køber og sælger brugt grej af hinanden. Her er det ofte til at gøre en god handel.

Er du interesseret, så kontakt klubbens formand Rene’ Hansen på mail: formand@borupmodelflyvere.dk

Lærer/elev opsætning